Aarhus Esport X
Har du særlige behov eller et handicap og lyst til at prøve kræfter med Esport i en forening? Så er vores Aarhus Esport X lige noget for dig.
Her er plads til børn og unge som har ADHD, autisme, er usikre, psykisk sårbare, motoriske udfordret, udviklingshæmmet eller har andre særlige behov.
Vi tilrettelægger træningen, så det enkelte barn imødekommes og udfordres.
Træning foregår tirsdage fra kl. 16:00 til kl. 17:30 i vores lokale hos Novicell på Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg.
Mange børn og unge har interesse i computerspil, og for forældre kan denne interesse ofte virke asocial og isolerende. Hos Aarhus Esports X bringer vi interessen for gaming ind i et socialt og fysisk rum, hvor foreningsånd og fællesskab er i højsæde. Det skal være sjovt at komme hver gang.
Holdet kan klassificeres, som et sandkassehold, hvor vi spiller mange forskellige spil i løbet af sæsonen. Hver træning rundes af med en periode frit spil, hvor man selv kan vælge hvad man vil spille.
Kontingent: 850,- kr. pr. halvsæson
(Februar - Juni = 850,-)
(September - Januar = 850,-)
Vi opkræver kontingent efter du har været her et par gange og bekræftet at det er noget for dig.
Aldersgruppe: 10 - 17
Holdet har maksimalt plads til 8 deltagere. Såfremt der ved din tilmelding er fuldt booket, så vil din tilmelding ende på en venteliste og du vil blive kontaktet når/hvis der måtte blive ledige pladser.
Har du spørgsmål eller andet. Så er du velkommen til at kontakte en af de tilknyttede trænere (se kontaktinfo her) eller sende en mail til info@aarhusesport.dk.